Anvendte kilder i Odensedatabasen

Der er her tale om ikke-hjemmeboende arvinger nævnt i skifteprotokollerne, dvs. andre end ægtefælle eller hjemmeboende børn. De sidstnævnte kan findes under selve skifterne. Periode: 1742-1790.

Personer, der har fået borgerskab i Odense, med dato for borgerskabet og i en del tilfælde med oplysning om den pågældendes fødested. Periode: 1741-1886.

I databasen indgår oplysninger om fødsel/dåb, vielse og død/begravelse i Odenses fire sogne og for den katolske menighed i de år i perioden, hvor der findes kirkebøger fra sognene. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader, moder eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1891.

Ekstraskat udskrevet ved kongelige forordninger af 31.10.1757 og 23.9.1762. Registreringerne indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og forskellige oplysninger om husstanden, såsom antal børn og ansatte.Periode: 1757 og 1762.

I 1779 blev der i Odense foretaget en registrering af alle dårligt stillede i Odense. I databasen findes navne på de registrerede, deres alder, civilstand og erhverv samt en kort beskrivelse af deres økonomiske og helbredsmæssige tilstand. Periode: 1779.

Databasen omfatter folketællingerne: 1769-1901 (med undtagelse af 1855) samt 1921. Folketællingen i 1769 angiver kun navne på husstandsoverhovederne samt disses erhverv og adresse samt alderen i 8-års-aldersgrupper. For de øvrige medlemmer af husstanden er kun anført deres stilling i husstanden og deres alder i 8-års-grupperne. De følgende folketællinger omfatter alle personer med navn, adresse, civilstand, alder, stilling i husstanden samt erhverv for erhvervsaktive. Fra 1845 er der tillige opført fødested, fra 1890 erhvervssted, og fra 1901 fødselsdag. Folketællingerne 1901 og 1921 har desuden yderligere en række supplerende oplysninger. I databasen indgår desuden oplysninger fra folketællingen 1845 om personer, der er født i Odense, men som ved tællingen er medtaget på en adresse uden for Odense.

I databasen indgår oplysninger om fødsel/dåb, vielse og død/begravelse i Odenses fire sogne og for den katolske menighed i de år i perioden, hvor der findes kirkebøger fra sognene. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader, moder eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1891.

Det tidligere Gråbrødrekloster i Odense fungerede i 1700-tallet som et forsørgelsessted for handicappede i Fyns Stift. I databasen findes navne på beboerne, deres alder, tidligere hjemsted og årsagen til, at de er optaget på hospitalet. Periode: 1733-1789.

I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev der i mange danske byer med korte mellemrum foretaget en registrering af byens husstande i form af lister over husstandsoverhoveder og deres adresser. I databasen indgår hussøgningsprotokollerne fra 1775 og 1819, der indeholder oplysninger om adresse, erhverv og hvorvidt beboeren er ejer af ejendommen.

Begravelser på den jødiske kirkegård i Odense i årene 1826-1889. Der er oplysninger om navn, erhverv, dødsdato og alder ved dødsfaldet.

Liste over arbejdere tilvandret i forbindelse med Odenses største industriprojekt i 1700-tallet, der gennemførtes - og slog fejl - i 1756-57. Væveriejeren Anton Hübner flyttede sit væveri fra Wiesbaden til Odense, medbringende faglært og ufaglært arbejdskraft. Om hver indvandret er der oplysninger om navn, stilling i husstand, alder, religion og erhverv. Læs i øvrigt mere i Odense bys historie, bind 4, s. 107-16. Periode: 1756.

Fra lavsarkiverne er medtaget oplysninger om, hvornår personer er blevet antaget som lærlinge, er blevet udlærte som svende og/eller er blevet optaget som mestre i lavet. Der kan desuden i nogle tilfælde være oplysninger om, hvem der er læremester, og om, hvor den pågældende er født. Hvis begivenheden er anført som "Barn antaget som lærling" osv., er under "I-Person" anført lærlingens navn (den valgte person er i så fald lærlingens far). Periode: ca. 1714-1857.

Der blev i 1806 og 1817 optaget mandtal over den jødiske befolkning i Odense. De indeholder oplysninger om navn, alder, civilstand, stilling i husstanden, erhverv og fødested.

Nogle navne i 1700-tallet svarer til hinanden på måder, som man ikke skulle forvente i dag, ligesom stavning af navne i øvrigt varierede meget. Her er eksempler på nogle af de mest almindelige variationer - listen er langt fra komplet.

Abel, Abigail, Abigael, Abild
Abelone, Apolona, Apelone, Aplone
Anders, Andreas
Ane, Anne, Anna, Ana
Birthe, Birte, Berte, Berthe, Birgitte, Birgitta, Birgithe, Birgitha,
Birgittha
Bodil, Bodel
Carl, Karl, Carolus
Carsten, Casten
Cathrine, Catrine, Chatrine, Katrine, Kathrine, Katrina, Kathrina
Dorthe, Dorthea, Dorothea
Elisabeth, Elsebeth, Elsebet, Else
Frederik, Friderich, Frederich, Frideric
Henrik, Hendrich, Henrich, Henric, Hendric, Henrick, Hendrick
Ib, Ip
Kirstine, Kirstina, Chirstine, Chirstina, Christiana, Kirsten, Christine, Christina
Knud, Cnud
Lars, Lauritz, Laurs, Laurids, Laurits, Lavrs, Lauridtz, Lauers
Ludvig, Ludovic, Ludvic, Ludovig, Ludevig
Margrethe, Margaretha, Margrete
Matthias, Mathias, Mathis, Matthis
Maria, Marie
Peder, Peter, Peiter, Petter
Poul, Povl, Povel
Sophie, Sophia
Ulrik, Ulrich, Ulric, Uldric, Uldrich
Wolborg, Wulborg, Volborg, Wolborrig

I årene 1890-1924 førte Københavns politi et kartotek over byens indbyggere over 9 år, men således at gifte kvinder og børn i alderen 10-14 år var opført på mandens/faderens registerblad. Fra dette register indgår i Odensedatabasen oplysninger om personer, der har opgivet, at de var født i Odense før 1892. Om den enkelte person er medtaget oplysninger om tidspunkt for registreringen, navn, erhverv, fødselsdato og eventuel dødsdato. Oplysninger om adresse i København og eventuelle familiemedlemmer kan fås ved at slå personen op på adressen:

www.politietsregisterblade.dk

Ekstraskat udskrevet ved kongelig forordning af 4.11.1749, udskrevet i forbindelse med prinsessebryllupper til dækning af medgift og bryllupsudgifter i øvrigt. Registreringen indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og eventuelle årsager til manglende betaling af skatten (såsom fattigdom). Periode: 1749.

Oplysninger fra beregningsprotokol for formue m.v. skat ifølge forordningen af 20.8.1743 samt mandtals- og skatteprotokol ifølge forordningen af 11.3.1789. Indeholder oplysninger om adresse, erhverv, eventuel understøttelse, antal tjenestefolk m.v. samt betalt skat. Periode: 1743 og 1789. Desuden indgår i databasen en kgl. skat fra 1811 og kommunale skatter fra perioden 1875-1903.

Skifteoplysninger er dels opført under de afdødes livshistorie, dels under eventuelle overlevende ægtefællers med oplysninger om erhverv, antal overlevende børn samt om boligens beskaffenhed (antal stuer, kamre, køkken m.v.) og boets værdi. De originale skifter indeholder langt flere detaljer, og der er derfor medtaget en kildehenvisning til skifteprotokollerne. Såfremt registreringen gælder den afdøde, er der under "I-Person" opført ægtefællens navn. Gælder registreringen en ægtefælle, er der under "I.Person" opført den afdødes navn. Periode: 1739-1790.

Fra begyndelsen af 1900-tallet findes bevaret protokoller med oplysninger om alle elever i de kommunale skoler. En række af disse protokoller er indlæst i Odensedatabasen. De indeholder for hver elev oplysninger om navn, fødselsdato, faders eller værges navn, på hvilken kommunal skole barnet har været elev, samt i hvilken periode barnet har været indskrevet på skolen.

I 1752 oprettedes en institution i Odense, Odense Tugt- og Manufakturhus, der dels skulle virke som fængsel, dels som et sted, hvor arbejdsløse kunne beskæftiges. I databasen findes navne på de indsatte, samt oplysninger om deres hjemsted eller fødested, deres alder og årsagen til, at de blev indsat, samt hvornår dette skete. Periode: 1752-1790.

Fra og med 1867 førte politiet tilsyn med den oversøiske udvandring. Fra politiets lister samt fra en særlig oversigt over udvandrede mormoner er i Odensedatabasen medtaget personer, der er udvandret i årene 1867-91 og har opgivet at være fra Odense. Især i de første år er det dog noget usikkert, hvad der ligger i, at de er fra Odense. Formodentlig har en del personer fra byens omegn opgivet at være fra Odense og er derfor kommet med i Odensedatabasen. Om den enkelte udvandrede person er der oplysninger om navn, udvandringstidspunkt, alder, erhverv, hvilken vej der er benyttet for rejsen og om det oversøiske bestemmelsessted.

I databasen indgår oplysninger om fødsel/dåb, vielse og død/begravelse i Odenses fire sogne og for den katolske menighed i de år i perioden, hvor der findes kirkebøger fra sognene. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1891.